Majus smykker fra Langeland: Mit musikliv

Musik har altid på et eller andet måde spillet en stor rolle i mit liv.

Som barn havde jeg den obligatoriske klaverundervisning af en lærer som prøvede for det meste at holde på mig. Han udfordrede mig så lidt som muligt. Jeg spillede nærmest efter gehør og efterlignede et eller andet musikstykke jeg har hørt og kunne lide. Nodeskrivning med takt og pauser hoppede vi galant henover.

Som ungt elskede jeg at går til opera som er fortryllelse og magie, hvor scenen og musik smelter sammen, en oplevelse både for øjnene og ørene. Jeg havde stor glæde af at høre klassisk musik. Heldigvis har mine venner altid sørget for at jeg også hørt den musik som var populær hos unge.

Senere på Langeland, børnene skulle afleveres til rytmikundervisning på musikskolen, sagde jeg den afgørende sætning til børnenes lærer. "Jeg har altid kunnet tænke mig at spille saxofon".

Som ung hørte jeg jazz i de tilrøgede jazzklubber. En enkelt gang fik jeg lav til at spille på saxofon. Jeg fik ikke en lyd ud af instrumentet. Men Nanna, læreren sagde, det skulle jeg bare prøve og at det er nemmere at spille på blokfløjte, hvor jeg altid har haft svært at lukke hullerne. Jeg måtte låne hendes tenorsax og det var begyndelsen.

Kongeligt publikum

I starten var det tenorsaxofonen og så kom alt- og sopransaxofonen til. Den sidste er meget speciel fra en italiensk saxofon manufaktur, håndsmedet og med en legering med mere kobber end normalt. Tonen er så anderledes at folk spørger om det er en obo eller hvad det er ellers for et instrument.

Tårnspil i Bagenkop

I Italien spillede og sang folk fra deres altaner. Så kom jeg i tanke om vores "altan" på Bagenkops tårn. Det var bare noget kolder end i Italien.

Vi har været på rejse med musikskolen i Ungarn og Slovakiet, lært om landene, hørt dem spille og spillede selv i forskellige grupperinger.

Tårnspil i Bagenkop blev til en årlig sommertradition. I starten som afløser sammen med de unge som desværre flytter fra øen og nu er det os "gamle" der er tilbage.